Hvad er en ægtepagt?

Mange opretter en ægtepagt for at beskytte sig ved en eventuel skilsmisse. Men hvis du vælger en ægtepagt, der indeholder kombinationssæreje, så kan du samtidigt beskytte din ægtefælle, hvis du skulle gå bort for tidligt. Herunder kommer vi ind på, hvornår en ægtepagt er relevant at oprette, hvilke typer af ægtepagter der er samt deres fordele og ulemper.

Hvem er en ægtepagt relevant for?

Det er ofte ikke behageligt at skulle tale om at oprette en ægtepagt, når man bliver gift. Men det kan være nødvendigt, og det er under alle omstændigheder en god ide at vende spørgsmålet uanset, om I vælger at udarbejde en ægtepagt eller ej. Fik I ikke gjort jer overvejelserne inden ægteskabet, kan I sagtens gøre det, når I er blevet gift. Der er forskellige grunde til, at det kan være relevant at udarbejde en ægtepagt. Her kommer tre af de typiske:

Hvis I har børn uden ægteskabet, er det en god ide at oprette en ægtepagt, der indeholder kombinationssæreje. Med den stilles I bedre, når den ene dør. Den type særeje gør nemlig, at den efterlevende kan modtage den størst mulige arveandel efter den afdøde ægtefælle.
Hvis den ene af jer har en virksomhed, er det en rigtig god ide med en ægtepagt. Ellers kan vedkommende risikere, at virksomheden skal sælges ved en eventuel skilsmisse, for at værdierne kan blive delt.
Hvis der er forskel på jeres formuers størrelse, når I bliver gift, er det ligeledes en god ide at oprette en ægtepagt. Det vil sikre, at den med størst formue ikke mister sine penge ved en eventuel skilsmisse.

Der er tre typer af særeje I kan overveje. Ofte er kombinationssæreje at foretrække, men læs om alle tre herunder.

Kombinationssæreje

Denne type af særeje anses som en kombination af det bedste fra skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. I praksis fungerer det således:
Hvis I bliver skilt, skal I ikke dele jeres formuer med hinanden.
Når en af jer dør vil den efterlevende modtage arven efter den afdøde – hvis ikke andet er bestemt. Med et kombinationssæreje vil den længstlevende få udbetalt mere af den afdødes arv end, hvis et sådant særeje ikke er oprettet.
Den efterlevende beholder sit særeje og det er således ikke en del af boet efter afdøde. Det er en stor fordel, hvis den afdøde har gæld. På den måde er længstlevendes midler udenfor kreditorernes rækkevidde.

Fuldstændigt særeje

Når det kommer til skilsmisse fungerer fuldstændigt særeje ligesom kombinationssæreje. Ved dødsfald er det dog anderledes. Her opretholdes særejet og den efterlevende kan derfor ikke sidde i uskiftet bo. Det kan desværre betyde, at den efterlevende ægtefælle må sælge huset for at kunne udbetale børnenes arv.

Skilsmissesæreje

Det er ikke særlig ofte, at det er en god ide at oprette en ægtepagt med rent skilsmissesæreje. Problemet med den type særeje er, at det bliver til fælleseje for begge parter, hvis den ene af jer dør. Det vil sige, at den der lever længst kommer til at dele sit særeje med den afdødes eventuelle særbørn – børn fra tidligere forhold – samt kreditorer, hvis afdøde har gæld.

JA TAK, jeg vil gerne have en helt uforpligtende samtale om ægtepagt