Hvad er særeje?

Via et testamente kan du bestemme, hvordan din arv skal fordeles og om der skal indføjes testamentariske bestemmelser, der har at gøre med dine arvingers håndtering af arven. Det drejer sig almindeligvis om: særeje, båndlæggelse af arv, bestemmelser for længstlevende og velgørenhed. Vi uddyber herunder på hvilken måde, du kan anvende bestemmelserne.

Særeje

Hvis du tildeler dine børn særeje skal de ikke dele arven efter dig med deres ægtefælle, hvis de bliver skilt. Du kan oprette særeje både før dit barns ægteskab og under ægteskabet. Du kan ligeledes oprette særeje for at sikre din ægtefælle, hvis du har en stor gæld eller, hvis du ejer en virksomhed eller andet, der skal arves af en anden end din ægtefælle. De tre typer af særeje, der findes, er:

Skilsmissesæreje

Vi vil ikke anbefale at oprette et skilsmissesæreje. Grunden til det er, at en ægtepagt af denne slags kun er virksom ved skilsmisse. Ved den enes død vil jeres ejendele blive betragtet som fælles og derfor gå ind under reglerne for formuefællesskab. Det vil sige at bodelingen omfatter jeres samlede ejendele. Det kan have en uheldig konsekvens for den af jer, der lever længst, hvis den afdøde har en gæld, der overstiger formuen. Den længstlevende vil i det tilfælde bøde for denne gæld.

Fuldstændigt særeje

Ved fuldstændigt særeje skal jeres ejendele ikke deles ved en eventuel skilsmisse og heller ikke ved død. Særeje vælges typisk, hvis en af jer eller begge har særbørn, det vil sige børn fra andre parforhold eller lignende, og I ønsker at børnene kun skal arve fra deres biologiske forælder. I tillæg til ægtepagten med fuldstændigt særeje skal der oprettes et arveafkald fra jer begge. Det kan også være en fordel med fuldstændigt særeje, hvis en af jer eller jer begge ejer ejendele f.eks. fast ejendom eller en virksomhed, som skal gå videre til en anden end ægtefællen. Eller hvis en af jer har en stor gæld, som I ikke ønsker skal tilbagebetales ved hjælp af arven, hverken i tilfælde af død eller skilsmisse. Her kan I eventuelt supplerer med et arveafkald fra den ægtefælle, der har gælden.

Kombinationssæreje

Hvis I opretter en ægtepagt med kombinationssæreje, betyder det, at I ved skilsmisse ikke skal dele jeres ejendele. Dør den ene af jer vil ægtepagten derimod bevirke, at den efterlevendes formue automatisk bliver til fuldstændigt særeje og den afdødes formue bliver formuefælleskab og derfor skal deles. Det vil oftest have en positiv betydning for den længstlevende.

Båndlæggelse

Ved båndlæggelse er du selv herre over, hvornår dele af din arv kan udbetales til arvingerne. Dermed kan du forhindre, at en ung arving opbruger al arven på en uforsvarlig måde eller lignende. Du kan for eksempel også vælge, at arven skal udbetales løbende til arvingerne. Ønsker du at båndlægge din arv, skal du oprette et testamente, der redegør for dine ønsker. Der er dog dele af arven du ikke har mulighed for at båndlægge. Det er din ægtefælles tvangsarv og tvangsarven til dine børn, hvis de er over 25 år.

Bestemmelser for den længstlevende

Hvis I som ægtefæller eller samboende skriver et testamente, kan I indføje særlige bestemmelser, der har at gøre med de beføjelser, som den længstlevende part skal have med hensyn til testamentet. Det vil sige, at I i fællesskab kan bestemme for eksempel:

  • Om den længstlevende må ændre i testamentet.
  • Hvordan særbørn skal arve den efterlevende.
  • Hvor meget jeres børn skal arve, hvis den efterlevende gifter sig igen.

Velgørenhed

Der er mange, der ønsker at lade noget af deres friarv gå til velgørende organisationer. Det kan man gøre ved at skrive organisationerne ind som arvinger i testamentet. Bemærk, at det kun er friarven, du kan råde over til dette. Tvangsarven skal gå til dine eventuelle børn og ægtefælle.

JA TAK, jeg vil gerne have en helt uforpligtende samtale om særeje