Vi er ret så heldige, at vores forfædre ikke kiggede på nogle af de gamle, forladte bygninger og tænkte, at det var nogle, som man måtte rive ned og genbruge materialet for.
For det kunne være nogle fra det gamle Romerriget eller det gamle Grækenland, som man havde med at gøre, og siden ressourcerne var sparsomme, og man ikke altid kunne bygge nyt, så var det parolen at genbruge det, man kom i nærheden af.
Vi skal bevare de ruiner, vi stadig har
Dengang tænkte man ikke over, hvad der kunne være bevaringsværdigt, og hvis det ikke havde en religiøs begrundelse for at være der, så burde man fjerne det.
Det er kun i vores moderne tid, at vi har overskuddet til at tænke på, hvad vi kan gemme til eftertiden, og derfor skal vi prise os lykkelige over, hvad vi stadig har, og så skal vi sige til de næste generationer, at de også skal passe på det, for det kan ikke bare passe sig selv.
